De forskellige kategorier af vejrfænomener
Der findes to kategorier af vejrfænomener, nemlig normale fænomener og ekstreme fænomener. De normale vejrfænomener er dem, der, bortset fra de skader, de kan forårsage, forekommer i et omfang, der anses for normalt for vejrforholdene i det område, hvor de opstår.
Derimod omfatter ekstreme vejrfænomener fænomener, der manifesterer sig i en uhyre grad. De henviser til fænomener, der går ud over det, der anses for normalt, hvad angår miljøets adfærd i en bestemt periode og på et bestemt sted. Hede- eller kuldebølger, tørke, storme, tornadoer eller oversvømmelser hører til denne type ekstreme vejrfænomener.
Eksempler på de mest almindelige vejrfænomener
Heldigvis er ekstreme vejrfænomener ikke de mest almindelige i vores dagligdag. Det er sandt, at disse fænomener forekommer stadig oftere på grund af den globale opvarmning. Men virkeligheden er, at vejrfænomenerne oftest er af middel eller rimelig styrke. Og de bør ikke have skadelige virkninger på de omgivelser, de påvirker. Dette afhænger dog af, hvor og på hvilken tid af året de forekommer. Her følger nogle eksempler på de mest almindelige vejrfænomener:
Højtryk
Dette er en mere diskret måde for miljøet at vise sig på. Dette vejrfænomen går nemlig ofte ubemærket hen, især fordi det er kendetegnet ved manglende vejraktivitet. I sådanne tilfælde er der hverken skyer eller vind. Vejret er klart, meget varmt om sommeren og meget koldt om vinteren.
Regn
Regn er det mest almindelige vejrfænomen af alle. Det opstår, når skyerne skifter fra gasform til væskeform under tryk. Dermed falder vandet ned på jorden i form af dråber og fordamper derefter igen for at danne skyer.
Stormen
En storm behøver generelt ikke at være et skadeligt fænomen, medmindre den når et betydeligt omfang. Den forårsages af cumulonimbus-skyer, som er en særlig type skyer. Disse skyer frigiver til sidst al den regn, der er kondenseret i dem, under visse omstændigheder med pludselige ændringer i temperatur og tryk. Som følge heraf opstår andre fænomener som torden og lyn.
Vind
Det drejer sig om et almindeligt meteorologisk fænomen, der opstår som følge af forskelle i tryk og temperatur mellem forskellige luftmasser. Kold luft har tendens til at synke, mens varm luft »vejer« og har tendens til at stige. Dette udløser en regelmæssig mekanisme, der skaber ret kraftige vinde.
Sne
Sne er det samme som regn, men den størkner, når den falder. Det sker også, når temperaturen er under nul. Der falder altså snefnug i stedet for vanddråber. Du kan forberede dig på dette vejrskifte ved at købe et af vores krystalbarometre.
Tåge
Tåge er et af de mest almindelige barometriske fænomener om vinteren. De små vanddråber falder ikke ned. De svæver i de lag, der ligger tættest på jorden. Dette skyldes en kombination af lufttryk og temperatur samt de små vanddråbers lave vægt.
Eksempler på ekstreme vejrfænomener
De ekstreme vejrfænomener er dem, der forekommer meget sjældent. I disse tilfælde skaber vindens kraft, regnskyl og temperaturer forhold, der udgør en vis risiko for mennesket og dets omgivelser. Her er nogle eksempler:
Ekstrem varme eller kulde
Desværre bliver ekstrem varme eller kulde stadig mere almindelige. De kendetegnes ved ekstremt lave eller høje temperaturer. Der er tale om ekstrem varme eller kulde, når de usædvanlige temperaturer varer i mere end en uge.
Tyfoner, orkaner og tornadoer
En tornado er en luftstrøm, der roterer med høj hastighed, som endda kan overstige 400 km i timen. Dens spids rører direkte jorden. En orkan er derimod en cyklon, der bevæger sig i en spiral, ledsaget af voldsom vind på over 120 km/t. Cyklonens ødelæggende kraft intensiveres i takt med, at det barometriske tryk falder i cyklonens øje. Derimod kaldes de tyfoner, når de opstår over havene, hovedsageligt i Stillehavet.
Koldfront
Det er et lavtryk, der opstår, når en ekstremt kold luftmasse strømmer ud og støder sammen med en varm luftmasse. Dette medfører voldsomme vejrforhold såsom stærk vind, hagl og skybrud.